| Retur |
Bestyrelsen har fået flere henvendelser fra beboere i området, der føler sig generet af hasarderet kørsel på vore veje.
Vi fra bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at kørsel på vore veje skal foregå både efter færdselsloven og i høj grad under hensyntagen til andre, der færdes på og ved vore veje.
Kun langs de færreste af vore veje findes egentligt fortov - det kan betyde fodgængere på vejen. Der findes tillige adskillige børn i området. Disse 2 grupper skal man afpasse hastighed i forhold til. Samtidig er det god trafikmoral at vise, at man tager hensyn til de andre trafikanter.
Vi har i bestyrelsen besluttet, at vi fremover vil tage klagerne/henvendelserne op i hvert enkelt tilfælde. Det kan vi dog kun gøre, hvis vi ved henvendelserne får oplyst registreringsnummer, samt tid og sted for hændelsen. Så vil vi i første omgang kontakte "synderen" og konfrontere vedkommende med de oplysninger, vi har modtaget. Det håber vi så vil give stof til eftertanke hos "synderen". I gentagelsestilfælde vil vi tage kontakt til politiet.
Vi har også fået henvendelser om, de til tider kaotiske forhold på vejene, som skyldes parkering af biler på vejene.
Hvis nogen til stadighed har problemer med at finde forsvarlig parkering til deres egene biler, bør de overveje at skaffe plads på egen parcel til dem.
Samtidig vil vi opfordre til, at man i rækkehus- og gårdhavehuskvartererne benytter de mange små p-pladser, som finder der. De er til for at kunne bruges!
| Retur | Til top |