Retur

Bestyrelsens beretning

 

-           Generalforsamling 07-03-2011 kl. 19.30 i Kolt forsamlingshus.

 

Økonomi:

 

Foreningen har p.t. en egenkapital på ca. 2,44 mio. kr. Renter plus kursgevinst udgjorde 110.tdk.  eller 600 kr. pr husstand hvilket gør at vi har forrentet vores egenkapital med 4.5%  hvilket må siges at være tilfredsstillende.

Resultatet af ordinær drift er   -137 tdk. kursgevinst på +37 tdk. I alt formueregulering     -99 tdk.

Vi anbefaler at fastholde vores kontingent, da vi har en sund økonomi, som ikke behøver at få tilført ekstra midler.

Yderligere info under punktet regnskab.

 

 Området:

 

Snerydning:

 

Vi har i det forløbne år, haft få henvendelser fra områdets beboer, vedr. mangelfuld snerydning. Der er set på de enkelte henvenlser, for at se om foreningen kan gøre yderlige end der allerede er gjort.

Vi har som så mange andre, haft besvær med at fremskaffe salt. Dette har medført, at vi ikke har været i stand til at udføre glatførebekæmpelse så godt som vi gerne ville.

Vi tilstræber, at vi kan færdes med rimelig sikkerhed i vores område, også selv ved kraftig snefald.

Igen i år, udgifterne til snerydning været betydeligt større end gennemsnittet.

 

Gartnerprojekt:

 

I det forløbne år har vi ikke haft behov for eksterne gartnere - hvilket også kan ses i regnskabet.

I dette regnskabsår forventer vi at skal have ekstern hjælp til b.la. beskæringer og små           reparationer, især trænger brostene, efter den megen snerydning. 

Børge har igen i år været flittig med græsklipningen. Stor tak til ham.

 

Legepladser m.v.:

 

Vi var igen, en lille flok samlet til fælles legepladsdag. (stor tak til de fremmødte)

Vi har udskiftet overlæggeren og alle gyngerne på gyngestativet, da de ikke levede op til de stillede sikkerhedskrav.

Kanter blev trimmet, legehuset og gyngestativet malet, alt i alt er der sørget for, at tingene er sikre og ser ordentlig ud!

Hvis der er ønsker om finansiering af projekter, fra beboere i området  det kan f.eks. være nye legefaciliteter, ser bestyrelsen velvilligt på dette. Alle bør også bemærke, at foreningen vil demontere forfaldent udstyr, da det er foreningens ansvar, at disse er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Der har været enkelte sager, hvor områdets beboer har stillet ”aflagt” legeudstyr på fællesarealerne, dette må kun ske, hvis der er accept fra bestyrelsen.

 

Veje:

 

Foreningen har fået foretaget en større reparation af vejtæppet i område. 244 tdk.

De hårde vintere de sidste par år har taget hårdt på vejene, men med denne gennemgribende reparation, bør vejtæpper kunne holde et godt skykke tid.

 

Vi håber fortsat på, at kunne udnytte muligheden for at ligge en helt nyt asfalt-belægning på vore veje i.f.m.  udskiftning af de gamle fjernvarmerør i området. ÅKV har ikke kunnet oplyse om en tidshorisont, hvornår dette vil ske.

Vi har fået et uformelt tilbud på nyt tæppe på ca.100 kr. pr.m2 hvilket giver ca.1,8 mio.kr.

Til generel information kan siges, at der én gang årligt sørges for at regnvandsristene renses og tømmes, samt at der foretages ukrudtsbekæmpelse på vore veje.

 

Udvikling i vores område:

 

Der har været rimelig ro i området, selvom det til tider stadig bliver kørt for stærkt, og vi kan ”kun” på det kraftigste opfordre til at man kører hensynsfuldt.

Det er altid betryggende for områdets beboer, at kunne lade børnene gå til skole, uden at skulle frygte hasarderet kørsel på vore veje!

                     

Sociale aktiviteter:

 

Skt. Hansfest:

 

Dejligt vejr med rigtig pænt fremmødte nok rekord.

Snobrød og sodavand til børnene, øl til de voksne.

Båltaler Ango Winter  

Alt i alt en rigtig god aften, som er med til at fremme fællesskabet i foreningen.

 

Fastelavn:

 

Ved Grundejerforeningens fastelavnsfest i Kolt forsamlingshus var vi omkring 75 fremmødte som havde nogle hyggelige timer sammen.

 

 Information fra grundejerforeningen:

         

Vi benytter fortsat vor hjemmeside www.vesterengen.dk samt vort lille informationsblad til beboerne. Dette produceres og omdeles efter behov og det er fortsat vores opfattelse, at dette er medlemmerne tilfredse med.

 

Vi ser i øvrigt gerne, at medlemmerne henvender sig – gerne personligt eller via vores mailadresse - gvk@vesterengen.dk - hvis man har noget på hjerte og gerne vil have et indlæg med.

 

Til slut vil bestyrelsen gerne takke alle, der i 2010 har gjort en indsats i grundejerforeningen.

ReturTil top